Vores produkter - Overskudsvarer som skal reddes

Hos Too Good To Go arbejder vi for at mindske madspild. Måske du kender vores app, hvor lokale forretninger kan afsætte deres overskudsmad via lykkeposer. Her i vores webshop er formålet det samme - nemlig at mindske madspild. Derfor vil vi hele tiden have skiftende sortiment, da vi kun har varer, som af den ene eller anden grund ikke kan sælges via sædvanlige kanaler, men som vi stadig vurderer er Too Good To Go.

 

Hvordan vi håndterer og tester vores produkter 

En række af de varer, vi sælger, vil have overskredet sin “bedst før"-dato. "Bedst før"-dato er vejledende dato, som producenterne er pålagt at sætte på deres produkter. Inden for denne dato vil produktet have nøjagtigt samme kvalitet som på produktionstidspunktet. 

Datoen er netop vejledende og i langt de fleste tilfælde, vil produkternes kvalitet leve fuldt op til den oprindelige kvalitet i uger, måneder og - i visse tilfælde - år efter datoen er overskredet. 

 For a du får en god oplevelse, tester vi løbende alle produkter med overskredet “bedst før"-dato, for at sikre at de stadig lever op til kvalitets-forventningerne, og at der ikke er nogen sundhedsrisiko forbundet med at indtage produktet. Det samme kan du gøre derhjemme, hvis du har produkter, der har overskredet sin “bedst-før"-dato - brug dine sanser inden produkter smides ud.

Vi tester ved at lugte, smage og se på produkterne og derigennem vurdere om kvaliteten stadig er, som den skal være. 

Varer som er markeret med "sidste anvendelsesdato" (sådanne varer sælges ikke på Shop.Toogoodtogo.dk) bør ikke spises efter datoen er overskredet. Dette gælder fx fersk kød, fisk og fjerkræ.

Er du producent eller grossist og har varer som du tænker vil passe ind i vores butik, så kontakt os her

Hvorfor bliver madvarer smidt ud?

Varer kan i dag blive vurderet uegnet til salg i dagligvarebutikker af mange forskellige årsager.
De 6 hyppigste årsager, vi oplever, er:

1: Holdbarhed 

Mange varer skal have en vis mængde levetid tilbage, før supermarkederne må indkøbe dem - ellers kan de ikke nå at få dem solgt, inden de overskrider “Mindst holdbar til” eller “Bedst før”. Men som vi siger; Bedst før - ofte god efter.Et produkts bedst-før-dato er vejledende. Producenterne er pålagt et krav om at fastsætte en dato, hvilket gøres ud fra en sikkerhed om at produktets kvalitet forbliver upåvirket. Når produkter opbevares efter korrekte anvisninger, vil størstedelen holde sin rette kvalitet oftest meget længere end de påsatte datoer. Når man har med produkter, som har overskredet bedst-før-dato, er der nogle gode husholdningsråd at benytte, det handler om at bruge sine sanser til at evaluere et produktets kvalitet

 

2: Sæsonvarer

Fra Jul og Påske til større sportsturneringer: Der er mange særlige begivenheder i løbet af et år. Fælles for dem er, at der tit produceres specielle forbrugsgoder og at de produkter ikke er lige så æstetisk spændende, når begivenheden er slut. Indholdet fejler ingenting, men kan blive fravalgt til fordel for de ordinære produkter.

 


3: Kvalitetsfejl

Hvis kvaliteten af et produkt ikke lever 100% op til producentens standarder, så kan produktet ikke sælges i forretningerne, selvom produktet er helt i orden. Men ingen er alligevel perfekte, vel?

 


4: Skadet emballage

En palle vælter, en produktionsmaskine, der gør mere skade end gavn, eller noget helt tredje, sker uheldigvis på producenternes lagre. Det kan skade emballagen, så varerne ikke kan sælges på normal vis. Vi synes heldigvis, at skønhedsfejl er med til at understrege det unikke i alle!

 


5: Etikettefejl

En forkert dato, en tastefejl eller en ændring på varedeklarationen kan forårsage at indholdsmæssigt fejlfrie varer ikke kommer længere end fabrikken. Men vi ved jo alle, at det er det indeni, der tæller.

 


6: Ændringer på emballage

Designet af et produkts emballage ændres en gang imellem, hvilket betyder, at produkter med det gamle emballagedesign ikke kommer længere end lageret. Det kan også være, at en æske er for svær at åbne, at informationer om varens indhold er påført et dårligt sted, eller noget helt tredje. Der laves ofte nye brandingtiltag, som kan påvirke produkters emballage. Det kan være, at der skal bruges nye farver og et nyt logo. Når dette sker, kan det ske, at de “gamle” og umoderne produkter bliver tilsidesat for de nye.

7: Udgået fra sortiment

Efterspørgsel fra forbrugerens side har selvsagt en stor indflydelse på, hvilke varer producenten brænder inde med. Det kan være, at en speciel type vare tidligere har haft en publikum, som lige pludselig ikke er interesseret mere og producenterne derfor har overproduceret.Dertil kan der være opskriftændringer for varer, som gør, at allerede producerede varer fra den gamle opskrift, ikke længere lever op til producenternes nye produktstandarder og derfor ikke må sælges i detailhandelen længere.

8: Fejlvurderet efterspørgsel 

Engang imellem kan en producent fejlvurdere efterspørgslen på et givent produkt, og dermed vil der opstå situationer, hvor de allerede tidligt kan se, at de ikke når at komme af med produktet, inden det når sin holdbarhedsdato. Det kan også ske, at nogle kunder springer fra en planlagt ordre, og så brænder virksomheden inde med disse produkter.